The form contains errors
- {{validation.errorMessage}}
Vil du være med i jagten på den næste gazelle?
I The Right People A/S researcher vi ”hvem-er-hvem” og har gjort det til vores speciale at finde de bedst mulige oplysninger om beslutningstagerne i større danske virksomheder. Vi bruger data til både headhunting og til at effektivisere vores kunders salgs- og marketingindsatser.
Et godt eksempel er, hvis en virksomhed vil invitere til et event; fysisk eller online. Vi ved hvem alle dem, der burde deltage, er og kan derfor hjælpe med at invitere dem, vores kunder ikke kender.
Til vores salgsafdeling søger vi nu en BDR – en Business Development Representative til mødebooking, telefonisk opfølgning på udsendte invitationer og håndtering af headhunting opgaver.
Du brænder efter et job, hvor du kan lære, udfolde dig, nå resultater, sætte et præg på arbejdsgangene og medvirke til et godt – og fokuseret – arbejdsmiljø. Du har en proaktiv/huntende natur, og trives med, at opgaverne kan variere. Du fremstår seriøs og troværdig og har et hjerte og passion for salg. Du arbejder selvstændigt, er positiv af natur og er dygtig til at præsentere dig selv og den virksomhed du repræsenterer.
Send en ansøgning – og et CV (i pdf), eller optag en video med dig selv, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du er den rette til jobbet og send det til andreas.jacobsen@therightpeople.dk
Samtaler holdes løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt.